fagdyrlæge Finn Boserup, Bagsværd.
Vaccinationer
På samme måde som menneskebørn bliver vaccineret mod en række ubehagelige Af sygdomme, lader de fleste også deres "hundebørn" vaccinere. Og hvad er det så egentligt, de skal vaccineres imod? Og hvor tit skal det ske? Disse spørgsmål bliver ofte stillet af hvalpeejere. Den almindelige hvalpevaccination er en kombination mod hundesyge, smitsom leverbetændelse og parvovirusdiarré. Somme tider er der også vaccine med mod parainfluenza, som er en luftvejsinfektion, men det er de 3 førstnævnte sygdomme, der for alvor betyder noget, idet disse sygdomme er så alvorlige, at de kan medføre hundens død eller give den varige mén.
Denne vaccination gives til hvalpen, når den er 3 måneder og gentages 1 måned senere, altså når hvalpen er 4 måneder, og herefter er det bedst at få sin hund vaccineret én gang årligt.
Det vil være klogt at holde hundehvalpen væk fra andre hunde den sidste uges tid inden vaccinationen i 3 måneders alderen og en lille uge efter vaccinationen, da de antistoffer, hvalpen har modtaget gennem modermælken, ikke altid er dækkende i netop denne periode.
Hunde, som kommer meget i kontakt med andre hunde, fx på træningspladser, til udstillinger, brugsprøver og tilsvarende, er i en øget risiko for at blive smittet med et virus, som hedder coronavirus. Dette er ligesom parvovirus et smitstof, som giver tarmbetændelse - alvorligt nok hver for sig, men meget alvorligt, hvis hunden smittes af begge virustyper på samme tid. Også denne vaccination bør gentages én gang årligt. Hvis man følger dette vaccinationsprogram, beskytter man sin hund bedst muligt mod alvorlige infektionssygdomme - og samtidig får man så lejlighed til en gang årligt at få sin hund undersøgt af dyrlægen og diskutere problemer af den ene eller anden art ved samme lejlighed. Endelig skal det nævnes, at de hunde, som ledsager deres ejere på rejse i udlandet, skal vaccineres mod hundegalskab, rabies. Denne vaccination skal foretages mindst 30 dage før afrejsen og er et krav fra samtlige sydeuropæiske lande for at få lov til at indføre hunden i landet - og det er også et krav fra de danske myndigheders side for at få lov til at få hunden med hjem igen! Til sidst er det vigtigt at vide, at hundene så godt som aldrig bliver syge af disse vaccinationer, så der er ingen fornuftig grund til ikke at lade sin hund vaccinere.
Orm
I de fleste tilfælde har ens hundehvalp en eller anden form for indvoldsorm - som oftest spolorm. Og derfor skal hvalpen have en ormekur.
I de tilfælde, hvor hvalpen har mange orm, vil den en gang imellem kvittere voksne orm med afføringen - eller måske ligefrem kaste orm op - men i de fleste tilfælde kan man ikke umiddelbart se i afføringen, om hvalpen har orm.
Hvalpene får deres orm fra moderen. Faktisk smittes de allerede, mens de er fostre, idet der overføres larver fra moderen via moderkagen til fostrene.
Der findes flere særdeles effektive ormemidler på markedet, og de kan alle købes i håndkøb på apoteket med en udførlig brugsvejledning på pakningen. (NB: der er nye regler vedr. køb af ormemidler. ko)
Man skal huske at behandle samtlige hunde i familien på en gang, og det vil altså sige, at den familie, der får en hvalp og samtidig har en voksen hund skal behandle både hvalp og »den gamle« på samme tid.
Det er en udbredt opfattelse, at hvalpe, der hikker, har orm. Dette er både rigtigt og forkert og beror nok mest på gammel overtro. For det første er det som sagt almindeligt, at hvalpe har orm. For det andet er det faktisk også ret almindeligt, at hvalpe hikker! Og derfor har man sagt, at disse hikkende hvalpe har orm.
Forklaringen på hikken er imidlertid at sammensætningen af mavesaften i løbet af hvalpens opvækst ændrer sig og først i ca. 8 måneders alderen er helt som hos den voksne hund. Denne ændring bevirker en smule irritation af slimhinden i mavesækken - så derfor er det altså både rigtigt og forkert, at hikkende hvalpe hikker på grund af orm! |