FCI. Race Standard for Grand Danois.

Anvendelse       :  Selvskabshund, vagt - forsvarshund.

Helhedsindtryk :  Med sin store, kraftige og velsluttede kropsbygning forener en Grand Danois stolthed, styrke og elegance i sit ædle helhedsindtryk. Ved substans kombineret med adel, harmonisk skikkelse, velproportioneret linieføring og det usædvanligt udtryksfulde hoved, virker den for beskueren som en ædel statue. Den er hunderacens Apollo.  

Fejl                    :  Manglende kønspræg, manglende harmoni, for let eller for grov

Proportioner      :  Dens bygning synes næsten kvadratisk !  dette gælder især hanner, Kropslængden (fra brystbenets spids til sædebenet) bør hos en han ikke overstige skulderhøjden med mere end 5%, hos tæver 10%. Skulderhøjden er for en han mindst 80 cm, og for en tæve mindst 72 cm.

Diskvalificerende fejl:  Skulderhøjden under mindstemål.

Temperament   :  Venlig, kærlig og hengiven over for familien, især børnene. Over for fremmede kan den være tilbageholdende. Man forlanger en selvsikker og ubekymret selskabs – og familiehund, der er lærenem og let at føre, med høj pirringstærskel og uden aggressiv opførsel.

Fejl                        :  Manglende selvsikkerhed, nervøsitet, lav pirringstærskel. 

Alvorlig fejl            :  Skyhed 

Diskvalificerende fejl :  Aggressive hunde, angstbidere.

Hoved                  :  I harmoni med helhedsindtrykket, langstrakt, smal, markant, udtryksfuld og fintmejslet (især partiet under øjnene). Øjenbrynsbuerne er veludviklede uden dog at være fremtrædende. Afstanden fra næsespidsen til stoppet og fra stoppet til den let markerede nakkeknude skal så vidt muligt være den samme. Næsepartiets og skallens overlinier skal forløbe parallelt. Set forfra skal hovedet virke smalt, men samtidig skal næseryggen være så bred som muligt og kindmusklerne kun let antydede, aldrig stærkt fremtrædende.

Fejl                         :  Hovedets linier ikke parallelle, æblehoved, kileformet hoved, for let stop, stærkt udpræget kindmuskulatur.

Stop                       :  Tydeligt betonet.

Næse                      :  Veludviklet, mere bred end rund og med store næsebor. Den skal være sort, undtagen hos sort/hvidbrogede hunde, hvor den dog ønskes sort, men tillades sortplettet eller kødfarvet. Hos blå hunde er næsen antracit-farvet (ikke dybsort).

Diskvalificerende fejl :  Leverfarvet næse, spaltet næse.

Næseparti               :  Skal være dybt og så firkantet som muligt, med godt markerede mundvige. Mørkt pigmenterede læber. Hos sort/hvidbrogede hunde tolereres læber, der er ufuldstændigt pigmenterede eller kødfarvede.

Fejl                             :  Spidst, for lrt udviklede læber, for dybt nedhængende læber. Næseryg konkav (sadelnæse), konveks (væddernæse) eller faldende fortil (ørnenæse).

Kæbe og bid           :  Veludviklede og brede kæber med kraftigt, sundt og fuldstændigt saksebid (42 tænder svarende til tandformen).

Fejl                             :  Alle afvigelser fra et fuldstændigt tandsæt (der tolereres kun manglende P1 i underkæben). Ureglmæssig stilling af enkelte fortænder, såfremt selve biddet overvejende slutter godt. For små tænder.

Alvorlige fejl              :  Tangbid.

Diskvalificerende fejl:  Underbid, overbid og krydsbid.

Øjne                            :  Middelstore, med et leende, klogt og venligt udtryk, så mørke som muligt. De er mandelformede, med godt tilliggende øjenrander. Hos blå hunde er noget lysere øjne tilladt. Hos sort/hvidbrogede hunde tolereres lyse eller uens farvede øjne.

Fejl                               :  Løe øjenrande, for stærkt rød bindehud. Lyse, stikkende, ravgule øjne. Vandblå eller uens farvede øjne hos alle ensfarvede hunde. For bredt ansatte øjne eller stramme, ”skæve øjne”, udstående eller dybtliggende øjne.

Alvorlige fejl: Ektropion, entropion.

Ører                             :  Naturligt hængende, højt ansatte og middelstore. Deres forreste rand ligger ind mod kinderne.

Fejl                               :  For højt eller for lavt ansatte, udstående eller fladt tilliggende.

Hals                             :  Lang tør og muskuløs, med veludviklet ansats. Den bliver gradvis let slankere mod hovedet og har buet nakkelinie. Den bæres oprejst, med hældning noget skråt fremad.

Fejl                                :  Kort, tyk hals, hjortehals, for meget løs hud ved struben eller egentlig ”Wamme”.

Krop                             :  Manke :  Det højeste punkt på den kraftige krop. Den er dannet af skulderbladenes kam, som rager op over ryghvirvlernes torntappe. Ryg  :   Kort og stram, svagt faldende bagud i en næsten ret linie. 

Fejl                                 :  Hængeryg, karperyg, for lang ryg. Bagud stigende ryglinie.

Lænd                            :  Let hvælvet og bred, med kraftig muskulatur.

Kryds                            :  Bredt, med stærk muskulatur. Fra korsben til halerod er det let faldende og går umærkeligt over i haleansatsen.

Fejl                                 :  Stærkt faldende eller vandret stillet.

Bryst                             :  Når ned til albueleddet. Godt hvælvede ribben, der strækker sig langt bagud. Brystet har god bredde og udpræget forbryst.

Fejl                                 :  Flade eller tøndeformede ribben, mangelfuld brystbredde eller –dybde, for stærkt fremhævede brystben.

Underlinie                    :  Bugen er godt optrukken bagtil og danner sammen med underbrystet en smuk kurve.

Fejl                                 :  Buglinien for lidt optrukken, (hos tæver) pattevorter, der ikke er svundet tilstrækkeligt ind efter hvalpe digning.

Hale                               :  Når ned til haseleddet. Den er højt ansat og bred ved basis, gradvis tyndere udefter mod spidsen. I hvile bæres den hængende i en naturlig bue, når hunden er opildnet eller under bevægelse, bæres halen let sabelformet, dog ikke væsentligt over ryglinien. ”Børstehale” er uønsket.

Fejl                                  :  For kraftig, for lang eller for kort, for lavt ansat, båret højt over ryglinien, krog eller ringformet eller drejet til siden. Hale med slagskader, fortykket halespids eller kuperet.

Alvorlig fejl                      :  Med haleknæk.

Lemmer – forpart        : 

Fejl, generelt                  :  Utilstrækkeligt vinklet. Lette knogler, svag muskulatur. Ikke lodret stillede forben.

Skuldre                          :  Med kraftig muskulatur. Det lange og skråtliggende skulderblad danner en vinkel på 100-110’ med overarmen.

Fejl                                   :  Løse eller med for svære muskler. Stejlt liggende skulderblad.

Overarm                         :  Kraftig og muskuløs, med god tilslutning. Skal være lidt længere end skulderbladet.

Albuer                             :  Hverken ind eller udaddrejede.

Fejl                                   :  Løse, ind eller udaddrejede.

Underarm                       :  Kraftig muskuløs, fuldstændig lige, set såvel forfra som fra siden.

Fejl                                    :  Kroget, fortykkelser over håndroden.

Håndroden                     :  Kraftig og stabil, kun uvæsentlig fremtrædende i forhold til underarmen i øvrigt.

Fejl                                     :  Med fortykkelser. Betydeligt eftergivende eller overkodet (med ”kniks”).

Mellemhånd                    :  Kraftig. Set forfra er den lige, set fra siden kun let fremadrettet.

Fejl                                     :  For skråt eller for stejlt stillet.

Forpoter                           :  Rundede, højt hvælvede, med tæt sluttede tæer (kattepoter). Kløerne er korte og kraftige og så mørke som muligt.

Fejl                                     :  Flade, spredte, lange.

Lemmer – bagpart         :  Bagpartens knogler er generelt dækket af stærke muskler, som får kryds, hofter og overlår til at virke brede og afrundede. De kraftige, vinklede bagben er set bagfra stillet parallelt med forbenene.

Fejl, generelt                     :  Mangelfuldt vinklet eller overvinklet. Kohaset, hasesnæver eller hjulbenet.

Overlår                              :  Langt og bredt, meget muskuløst.

Knæ                                   :  Kraftigt, placeret næsten lodret under hofteleddet.

Underlår                            :  langt, af nogenlunde samme længde som overlåret og med god muskulatur.

Haseled                             :  Kraftigt og stabilt, hverken ind eller udaddrejet .

Fejl                                      :  Med fortykkelser, ustabilt.

Mellemfod                         :  Kort og kraftig, stillet næsten lodret mod jorden.

Bagpoter                           :  Rundede, højt hvælvede, med tæt sluttede tæer (kattepoter). Kløerne er korte og kraftige og så mørke som muligt.

Fejl                                       :  Flade, spredte, lange, Vildtkløer (ekstra klo på indersiden af bagpoten).

Bevægelse                        :  Harmoniske og smidige, med godt fremgreb og let fjedrende, idet benene set forfra og bagfra bevæger sig parallelt.

Fejl                                        :  Med for lidt rækkevidde, bunden bevægelse, hyppig eller vedvarende pasgang. Manglende koordinering mellem for og bagaktionen.

Hud og pels                       :  Stram tilliggende. Godt pigmenteret hos ensfarvede hunde. Hos sort/hvidbrogede hunde følger pigmenteringen overvejende pletterne i pelsen.

Hårlag                                  :  Meget kort og tæt, glat tilliggende og glansfuldt.

Fejl                                        :  Dobbelt pels (”stockhaar”). Mat, glansløs pels.

Farver                                  :

Gul                                        :  lys gyldebgul til gyldengul, sort maske ønskes. Små, hvide aftegninger på bryst og tæer er ikke ønskeligt.

Fejl                                        :   Gulgrå, gulblå, isabellafarvet eller smudsigul.

Diskvalificerende fejl           :  Pandeblis, hvid halsring, hvide poter eller ”sokker” og hvid halespids.

Tigret                                    :  Grundfarven er lys til dyb gyldengul. Med sorte striber, der skal være så regelmæssige og klart tegnede som muligt og følge ribbenenes retning. Sort maske ønskes. Små, hvide aftegninger på bryst og tæer er ikke ønskeligt.

Fejl                                         :  Grundfarven sølvblå eller isabellafarvet. Udvaskede striber.

Diskvalificerende fejl.           :  Pandeblis, hvide poter eller ”sokker” og hvid halespids.

Harlekin                                :  Grundfarven er rent hvid, så vidt muligt uden mørke småprikker. Over hele kroppen godt fordelt, forskelligt formede, laksorte pletter med ”forrevne” omrids. Det er uønsket, hvis der samtidig forekommer grå eller brunlige pletter.

Fejl                                          :  Blågrå grundfarve med småprikker, mange gulgrå eller blågrå pletter i forhold til sort.

Diskvalificerende fejl.            :  Hvide uden noget som helst sort (albinoer) og døve hunde. Såkaldte ”Porcellæn-harlekin” (som overvejende har blå, grå eller endog tigrede pletter), og såkaldte ”Grå harlekin” (som har sorte pletter på grå bundfarve).

Sort                                         :  Laksort. Hvid aftegninger er tilladt. Hertil hører den såkaldte ”Manteltiger”, hvor den srte farve som en sadel (”Mantel”) dækker kroppen, mens næseparti, hals, bryst ,bug, ben og halespids kan være hvid. Til denne variant hører også hunde med hvid grundfarve og store, sorte aftegninger (tysk ”Plattenhunde”)

Fejl                                           :  Gulsort, brunsort eller blåsort farve.

Blå                                           :  Rent stålblå. Hvide aftegninger på bryst og poter er tilladte.

Fejl                                           :  Gulgrå eller sortblå farve.

Diskvalificerende fejl.             :  Pandeblis, hvid halsring, hvide ”sokker” eller hvid halespids.

Generelt                                  : Enhver afvigelse fra standardens ordlyd betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.   Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.