Bracco Italiano

Bracco Italiano også kaldt den Italienske Pointer, er den ene af to oprindelig jagtracer fra Italien.

Den anden er Spinonen.

Det er en meget gammel race og kan spores tilbage til det 4. og 5. århundred. Den blev brugt til at opspore fuglevildt, sætte stand og jage vildtet i jægerens net.

Senere blev den aristokratiets jagthund og var en højt værdsat modehund. I 1800 - tallet mistede man interessen for racen og den var ved at uddø. den er dog på vej tilbage i Italien og andre lande.

Bracco Italiano er en venlig, rolig og loyal hund, der er god som familie hund. Den er en fremragende jagthund. Den er lydig og let at træne.

Størrelse:

Hanner:                                                                                                            Tæver:

58 - 67 cm  25 - 40 kg.                                                                                     55 - 62 cm  25 - 40 kg.

Pels:

Kort, tæt og glansfuld,

Pelsen kræver minimal pleje.

Farve:

hvid, hvid med større eller mindre aftegninger af lys til mørk orange, ravfarvet eller kastaniebrunt, hvid spættet med lys orange, hvid spættet med kastaniebrunt.

 
 
 

Bracco Italiano er en adræt, firskåren hund, som er en af de ældst overlevende jagthunderacer.
Snuden er ret usædvanlig, da den er så firkantet, at den set i profil næsten virker konveks. Pelsen er kort og tæt og kroppen er i sin opbygning meget lig andre stående jagthunde - muskuløse og smidige.
   Bracco'en har et tydelig tykt og let hængende hudlag og lange hængeører. Den findes i farverne orange/hvid samt brun/hvid.
Bracco'en er meget intelligent og lærenem, men den skal behandles blidt og uden brug af "hård hånd". Den kan til tider virke stædig og er altid meget selvstændig.
Racen kan typisk betegnes som rolig og føjelig indendørs, mens den udendørs er meget aktiv og arbejdsom.

Til jægeren, som ønsker det bedste, tilbydes en hund som knytter sig helt til dens fører og som konstant arbejder for ham og under hans bøsse. Samtidig får jægerens familie en rolig og meget kærlig hund, der kender forskel på at være aktiv på jagt og rolig i hjemmet. Bracco'en er ikke en hunderace som "går på væggene" heller ikke på hviledagene imellem jagt og træning.

 

Bracco´en som apportør ...

Bracco Italiano´en er en fremragende apportør, som lige så gerne apporterer fra vand som fra land. Bracco´en har i øvrigt svømmehud mellem tæerne og det forenet med racens generelt store poter, lange ben og stærke muskler giver en fremdrift i vandet, som får de fleste andre jagthunderacer til at sakke agterud i vandet i forhold til Bracco´en.

At arbejde med en Bracco ...

er en fornøjelse.
Bracco´en er en af de mest lærenemme og samarbejdsvillige racer man kan forestille sig. Arbejder man på en positiv måde med sin Bracco er der ingen grænser for hvad en Bracco kan lære. Bracco´en lærer hurtigere og nemmere end eksempelvis Labrador, som jo ellers er særdeles lærenem.  Bracco´en vil meget gerne arbejde og engagerer sig med fornøjelse i enhver form for træning.

 

 

Der siges!!!!!

Bracco'er kan ikke galopere...
Bracco'en galoperer ganske på lige fod med alle andre hunde. At Bracco'en har dette lidet flatterende ry, skyldes at i Italien, hvorfra Bracco'en stammer, ønsker jægeren en travende hund, da denne er lettere at følge i bjergområder og i uvejsomt terræn.
Derfor spænder italienerne seler på de helt unge hunde som forhindrer hundene i at sætte i galop. Man opnår derved en hund, som i trav kan komme frem i meget høj fart, uden at sætte over i galop. Undlader man at anvende seler på de unge hunde, galoperer de i et fortrinligt tempo, som det ønskes på de danske jagter samt til mark- og jagtprøver.


Bracco'er bruges ingen steder til jagt...
Bracco Italiano er den mest anvendte hund til stående jagt i sit hjemland Italien, ligesom hollænderne og svenskerne ser Bracco'en som en meget yndet jagthund.
 

 

Klik her for at få dit eget GoMINIsite