Hvalpetest
Hvis hvalpen ligger stille og ikke stritter imod bliver den sandsynligvis en god familiehund.
Af Ann Koberg
Bliver det mon nu en god familiehund, spørger mange hvalpekøbere sig selv. Foråret og sommeren er den ideelle årstid at få en hvalp på, og mange gør derfor alvor af tanken. En lyntest kan foretages på stedet. Den er nem at foretage, også uden at sælgeren bemærker det.
Placer hvalpen, så den kommer til at ligge på ryggen i den ene arm - i babystilling. Klø den på maven og berør den så vidt muligt over det hele. Ligger den stille i et-to minutter kan man næsten med garanti sige, at det er en god familiehund. Kæmper den straks imod, venter problemerne oftest lige om hjørnet.
Dyrlæge-test
Mange unødvendige aflivninger kunne være undgået, såfremt denne test var gennemført, konstaterer fagdyrlæge i sygdomme hos hund og kat, Knud Steensborg, Brabrand.
Gennem sit arbejde her han erfaret, at den hyppigste årsag til aflivning af en hund er et dårligt forhold mellem ejerfamilien og hunden. Ofte kan det føres tilbage til manglende overvejelser, før hunden anskaffes.
Om man vælger han eller tæve, racehund eller ej, slår Knud Steensborg dog to ting fast, nar man snakker adfærd og psyke. Det er almindeligvis betydeligt nemmere at have en tæve og ligeledes betydeligt nemmere at forudsige adfærdsmønstret hos en racehund.
Han råder hvalpekøberne til forinden at få en snak med en erfaren smådyrs-dyrlæge, der kender problemerne og derfor her en fornemmelse af, hvor de ligger og hvorfor.
Knud Steensborg har på baggrund af sine erfaringer opstillet en hvalpetest, der kan give et solidt fingerpeg om hundens psyke og således også, om den passer til familien og omvendt.
Mennesker
Er hvalpen interesseret i mennesker? Prøven skal foretages pa et område, som er nyt for hvalpen. Den sættes ned, og man går nogle få meter væk. Man sætter sig på hug. Med venlig glad stemme kaldes der på hvalpen, samtidig med, at man enten klapper i sine hænder eller klapper med en hånd på underlaget.
Score:
A. Hvalpen kommer hurtigt, springer op ad dig samtidig med, at den måske prøver at snappe eller bide efter din hånd. B. Den kommer hurtigt med halen oppe. Den kravler op i dit skød. C. Den kommer hurtigt med halen i en vandret position, evt. med halen nede. D. Den kommer tøvende, eventuelt krybende. E. Den kommer slet ikke.
Flokinstinkt
Er flokinstinktet i orden -følger den dig? Rejs dig og gå væk fra hvalpen uden at opmuntre den til at følge efter.
Score:
A. Den følger dig tæt med halen oppe og " jager" dine fødder. B. Kommer hurtigt, halen er oppe, og den bliver tæt på dig. C. Følger tøvende. D. Følger meget langsomt eventuelt krybende. E. Følger ikke.
Apportering
Er den god til at apportere? Vis hvalpen et stykke sammenkrøllet papir. Vær sikker på, den ser det. Kast det ca en meter foran hvalpen.
Score:
A. Den henter det straks, bringer det tilbage, men tillader ikke, du tager det. Kan eventuelt drille dig. B. Henter det straks, bringer det tilbage og tillader, du sager det. C. Går tøvende efter det og bringer det ikke heft tilbage. D. Går ikke efter det. E. Går efter det, men forsvinder med det i en anden retning.
Træningsegnet
Er den træningsegnet? Hold et stykke papir over hvalpens hoved. Krøl det sammen, så hunden tydeligt kan høre det. Før det fra hovedet ned over ryggen mod hvalpens hale. Sig samtidig "sit" og ros hvalpen, når den gør det rigtigt. Gentag øvelsen fire-fem gange. Score:
A. Hvalpen springer op ad dig for at få papiret. Sidder ikke. B. Springer op ad dig første gang, men lærer derefter hurtigt at sidde anden eller tredje gang. Hvalpen nyder tydeligt legen, logrer f.eks. med halen. C. Sidder anden eller tredje gang. Springer ikke op første gang. Den er ikke umiddelbart glad. D. Sidder anden eller tredje gang for kort efter at lægge sig ned. E. Går sin vej.
Social
Er hvalpen social? Kærtegn hvalpen. Start med hovedet og gå ned over ryggen. Rør ved dens ører, poser og snude. Prøv at åbne munden på den, samtidig med, at den roses.
Score:
A. Den hopper op ad dig og knurrer eller bider efter din hånd. B. Skubber til dine hænder med poterne, prøver at sno sig og prøver at springe op ad dig. C. Slikker din hånd og logrer med "hele kroppen" D. Lægger sig på ryggen med "blottet" mave. E. Kæmper imod og går.
Dominans
Er hvalpen dominant? Rul hvalpen om på ryggen eller læg den på siden. Hold den til den falder til ro
Score:
A. Kæmper som en vild, prøver at bide, knurrer og hyler. B. Kæmper imod, men mindre voldsomt, eventuelt græder den. C. Kæmper til en begyndelse, men falder hurtigt til ro D. Kæmper ikke -slikker hænder. E. Kæmper ikke, virker bange og eventuelt tisser den.
Konklusion
Foretag alle disse prøver og sæt cirkel om det bogstav, der bedst beskriver hvalpens adfærd.
Score - tre eller flere gange A:
Denne hvalp er aggressiv og dominerende. Den vil ikke egne sig til førstegangs hundeejere. Den vil sandsynligvis bide. Uegnet til børnefamilier. Er ejeren eftergivende og selv en "underlegen" type, er hvalpen ikke egnet til ham/hende.
Hundens natur vil ikke egne sig til fysiske træningsmetoder. Man vil blot opnå at gøre hunden endnu mere aggressiv. På den anden side behøver den en bestemt og konsekvent hånd. Hunden kan i de rette hænder eventuelt blive en både god trænings- og familiehund, men det kræver stor hundeerfaring eller et meget sjældent medfødt talent.
Tre eller flere gange B eller kombinationer af Aer og Ber (2A+1B eller 2B+IA):
Denne hund vil tendere mod at være dominant og udadvendt. Heller ikke denne hund vil egne sig til førstegangs-hundeejere eller familier med små børn. Større børn vil sandsynligvis være OK. Dette kunne være en god træningshund for en erfaren hundeejer.
Tre eller flere gange C:
En hund der opfylder alle familiebehov og ønsker om almindelig træning. Egner sig godt til børn og førstegangs-hundeejere.
Tre eller flere gange D:
Det er en undergiven hund, som behøver en kærlig og venlig hånd helst kombineret med humor. Egner sig godt til ældre medborgere og rolige gemytter. Kræver langsom tilvænning til alt nyt inkl. nye mennesker og omgivelser. Anvend kun positive træningsmetoder (ros! ) til denne type.
Tre eller flere gange E eller kombinationer af Eer og Der (2D+1D eller 2D+1E):
Denne type er ofte asocial og sky. Har denne hund et A i sin score, vil den ofte være angstbider. Er uegnet som familiehund, børnehund og træningshund. Det vil kræve en hundeejer med heft speciel hundeforstand og muligheder for at give den et godt miljø at leve i. Det er et spørgsmål, om man overhovedet kan tilbyde denne hund livsværdi.
Knud Steensborg råder til, at hvis man efter prøver ikke er sikker på hvalpens score, kan man gentage tester, eventuelt lade en ny person gøre det.
Familiehunden Test nr. syv - som nævnt i indledningen -er nok den test, som angår de fleste, nemlig testen for familiehunden. Den er holds uden for scoringslisten, fordi den i virkeligheden er en kombinationstest, som indeholder elementer fra flere af de andre. Men består hvalpen den, er man på rette vej til et godt familieliv med et firbenet medlem.
Spørg dyrlægen
Besøg hos fagdyrlægen inden hvalpekøb kan være guld værd
Nye hvalpekøbere starter ofte jagten på den helt rigtige hvalp med at kigge i opslagsværker med beskrivelse af forskellige hunderacer. Men så løber mange af sporet. Man falder for den yndige hvalp og opdrætterens rosende ord om hunden som en god vagt- og familiehund - og får måske den forkerte.
En snak med en erfaren fagdyrlæge inden valg af race kan siden vise sig at være guld værd. Dyrlægen kender de forskellige racers styrke og svagheder, både fysisk og psykisk, også hvorfor hunden siden må aflives. Det var baggrunden for fagdyrlæge Knud Steensborg, Brabrand, til at opstille sin hvalpetest. Han har arbejdet med hunde siden 1970 og forklarer, at testen er lavet dels ved at bruge relevante kombinationer af andre tests samt egne "opfindelser"
- Jeg anvender det, der er fornuftigt, og som erfaringen har givet, og der har nok været tusindvis af hvalpe igennem den, fortæller han. Testen bliver bl.a. anvendt af AOF i Århus, Politihundeforeningen og DcH. For familiehunden betegner Knud Steensborg lyntesten som den simpleste, nemmeste og den bedste retningsgiver. Knud Steensborg sidder det netop nedsatte defektregistreringsudvalg, hvor der ikke blot registreres fysiske arvelige lidelser, men også psykiske defekter. Heraf kan udledes, hvad der går igen hos bestemte racer, som man som hundeejer således kan fravælge.
- Vi ser også problemerne hund og ejer imellem, og når det ikke kan fungere, må hunden ofte aflives. Hvis bare man havde spurgt en dyrlæge forinden om den og den races stærke og svage sider, kunne det være undgået, mener Knud Steensborg, der som skrækeksempel fremhæver blandingen schæfer/labrador, han, sort. Den topper listen.
Knud Steensborg holder også foredrag om hunde-psykologi og søger nu via Den Danske Dyrlægeforening at gøre kommende hundeejere opmærksomme på den nok vigtigste konsultation af alle - om valg af hund.
Godt begyndt er halvt fuldendt
Knud Steensborgs hvalpetest kan med fordel benyttes af både hvalpekøbere og opdrættere, udtaler Ingrid Klindrup, formand for DKKs hvalpeudvalg. Men inden man når til overhovedet at kigge på en hvalp, er der en lang række spørgsmål, man som eventuel kommende hvalpekøber bør stille til sig selv og sin familie...
Dyrlæge Knud Steensborgs udmærkede hvalpetest giver hvalpekøberne mulighed for selv at få et indtryk af hvalpens psyke, i stedet for at forlade sig på opdrætterens lovprisninger af netop den hvalp, der er tilbage i kuldet, og opdrætterne kan bruge testen til at hjælpe den uerfarne hvalpekøber med at finde den rigtige hvalp, frem for at lade hvalpekøberen, der jo ikke kender hvalpene, vælge helt på egen hånd.
Der findes opdrættere, der vil sælge en hvilken som helst hvalp til hvem som helst, der vil betale, men langt de fleste opdrættere i DKK-regi er meget ansvarlige, når det gælder om at råde hvalpekøberne, siger Ingrid Klindrup.
Hun fortsætter:
- Inden man som hvalpekøber kommer så langt, at man skal ud at kigge på hvalp, bør man gøre sig mange overvejelser:
- hvorfor vil man have hund
- har man tid til at have hund, eller skal hunden være alene hjemme flere timer daglig
- har man råd til, at hunden kan blive behandlet, hvis den pludselig bliver syg eller, kommer til skade (det kan dreje sig om mange penge)
- er man sikker på, at man altid kan få passet hunden i tilfælde af sygdom og ferie
- er man sikker på, at ingen i familien er allergiske overfor hunde
- er man helt klar over, at det er en HUND man køber, og ikke en erstatning for børn man ikke har fået eller som er rejst hjemmefra eller eventuelt en søskendeerstatning til enebørn.
- er man klar over, at alle hunde, der ikke klippes eller trimmes, fælder
- har man gjort sig klart, - at hunden er et dagdyr, og at den har krav på en for DEN meningsfyldt tilværelse, og ved man i det hele taget, hvad det vil sige
- vil man have hund de næste 12-14 år
- er man på det rene med. at små børn og spidse hvalpetænder kan være en problemfyldt kombination, og at det ikke er hvalpens skyld.
Disse og mange, mange flere spørgsmål bør man stille sig selv, inden man begynder at tænke over, hvilken race, man vil have.
Dernæst gælder det om at finde den race, hvis adfærd skønnes at passe til familiens dagligdag, og hvis behov familien kan dække. At købe hund alene efter udseende, er som at købe bøger efter omslagene. Det er overfladisk, uigennemtænkt og kan alt for let skabe problemer.
Som Knud Steensborg nævner, er den hyppigste årsag til aflivning af en hund, at der er et dårligt forhold mellem ejer og hund. Det betyder ikke nødvendigvis, at hunden har et dårligt temperament. Køberen har bare ikke gjort sig klart, at hunde er forskellige, og i uvidenhed herom, har han/hun købt en race, der slet ikke stemmer overens med de forventninger, man havde til en hund.
Opdrætterne har et stort ansvar. Ikke blot overfor hvalp og hvalpekøber - men også overfor racerne. Der skal ikke mange fejlplacerede hvalpe til, før en hel race får et dårligt ry.
Har man fundet den rigtige race, og den rigtige hvalp i kuldet, skal man huske, at som med så meget andet, nytter det ikke noget, at man gør sig umage ved erhvervelsen, hvis man ikke holder ved lige. Enhver hvalp kan ødelægges - det tager bare lidt længere tid at ødelægge en god hvalp end en dårlig.
Heldigvis tager rigtig mange imod DKKs tilbud om at gå til hvalpemotivation med deres hvalp. Der er ingen tvivl om, at vore dygtige hvalpeinstruktører har taget mange problemer i opløbet.
- Skriver man sig ovenstående bag øret, vil mange hunde undgå en kummerlig tilværelse, der ender med aflivning. Ansvaret er både købers og sælgers. Den eneste, der ikke har nogen som helst indflydelse herpå er hunden, men det er den, der betaler regningen, slutter Ingrid Klindrup.
Fra DDKs medlemsblad, HUNDEN, nr. 6, 1996, har jeg hentet denne artikel.
Det skal bemærkes, at der i hundekredse er stor uenighed om værdien af disse hvalpetests.
|