|
Grand Danois historie
|
|
|
|
|
|
Denne store pragtfulde hund, der her i landet nærmest betragtes som en slags "nationalrace" menes at have været kendt
herhjemme i omkring 500 år.
På den tid sendte det danske hof Grand Danois som gave til udenlandske fyrster ofte i sin sort hvide variant (harlekin) som
ledsager til et spand heste i samme farver.
Hundene blev især brugt til storvildtjagt. Racen figurerer desuden på flere gamle portrætter af den kongelige familie.
Som race deltog den på den første danske udstilling i 1886, og den figurere i første bind af Dansk Hundestambog fra 1890
under betegnelsen "stor dansk hund".
På intet tidspunkt har denne majestætiske race været i fare for at forsvinde.
Oprindeligt er Grand Danois’en en blanding mellem en Mastif og en Mynde, altså en kamp – vagt hund og en hurtig
jagende hund. (jager ved synet).
Grand Danois’en har et meget kærligt, hengivende og venligt væsen, over for sin familie og elsker at blive kælet for længe
og intenst.
Grand Danois’en kan være tilbageholdene over for fremmede (hvor meget afhænger - som altid – af prægningen).
Den er selvsikker og lærenem, med en høj pirringstærskel og uden aggressiv adfærd.
|
|
"Grand Danois’en er hunderacens Apollo".
|
|
Da den i sin velproportionerede krop forener stolthed, styrke, kraft og elegance med en imponerende størrelse. Den er en
kraftfuld hund med ynde og elegance pga. Rejsning, bevægelse og udstråling. Racen "charmere" ved sit specielle
udtryksfulde hoved og giver indtryk af at være en ædel statue.
Har du lyst til at læse mere om vores Danske Hund så se lige på disse sider. Grand Danois
Har du lyst til at vide mere om racen så kontakt os.
|
|