Børn og hunde
Af dyrlæge Lene Kattrup
Hvordan får man det til at lykkes -forholdet mellem børn og hunde?
Jeg mener, at det i højere grad end noget andet kommer an på forældrene. Det er efter min mening ikke så meget afhængigt af hunderacen, som folk i al almindelighed tror, selv om nogle hunde naturligvis umiddelbart er mere børnevenlige end andre. Hvad børnene angår, er der også nogen forskel på, om de holder af dyr eller ej. samt om de er blide eller voldsomme. Men i de tre første leveår beror et godt forhold mellem børn og hunde først og fremmest på forældrenes holdning.
Problemerne mellem børn og hunde er vokset i takt med indførelsen af den moderne børneopdragelse - ja, i nogle tilfælde kan man faktisk ligefrem tale om manglen på samme. Desuden vores desværre generelt set lidt mere kyniske livsholdning kombineret med "brug og smid væk mentaliteten", der også er meget udbredt i dag. Ofte glemmes det helt, at dyrene er levende væsener med tanker, følelser og ret til et godt liv. De betragtes derfor som genstande til at underholde familien med eller som legetøj for "lillepeter". Mange hunde, katte, marsvin, fugle osv. havner desværre ikke helt sjældent som aflivningsobjekter hos dyrlægerne, fordi der er problemer.
Hvad kan man gøre?
Der er fem punkter, der er meget vigtige:
1) Kærlighed.
2) Systematik, grænser, konsekvens.
3) Opdragelse af begge parter.
4) Børn køber/ejer selvfølgelig ikke dyr.
5) Økonomi og tid.
Kærlighed
Punkt 1.- Man skal have masser af kærlighed til såvel hunden som barnet. Jeg siger ikke, at man skal holde lige meget af dem - men næsten!
Det sker ikke helt sjældent, at en familie har en hund, som den ofrer megen tid og opmærksomhed på i mange år - indtil en dag, det første barn melder sig og kort derefter måske nummer to. Mange forældre bliver nok meget overraskede over, hvor megen tid og energi, sådan to små kræver, og det kan gå enormt ud over hunden.
Af og til ser vi på dyreklinikken, at familien ligefrem fortryder at have anskaffet hunden.. Husk, at denne lever i 10 til 16 år og har krav på kærlig, motion og mad hver dag. Man skal nok være sikker på. at man brændende ønsker sig både børn og hund, før man går i gang med familieforøgelse. Ellers er det bedre at nøjes med børnene eller hunden/hundene i stedet for at have både og.
Systematik, grænser, konsekvens
Punkt 2. Man kommer meget langt ved at have system i tingene, for det gør det hele lettere. Og man behøver jo ikke gøre det mere besværligt, end det er i forvejen!
Få en hverdag, der fungerer! Noget af det vigtigste er, at det første, man foretager sig, når man kommer hjem fra arbejde, er at gå en god lang tur med barnet/børnene og hunden/hundene. Alle elsker det, og det kvikker langt mere op end den drink eller øl, de fleste plejer at nyde på det tidspunkt. Under turen er der også god tid til at småsnakke med børnene og høre, hvordan deres dag er gået. - Jamen aftensmaden og børnetimen i TV!? vil mange sige. Min erfaring er, at lette retter, der passer sig selv i ovnen, mens man går tur, er fortrinlige, og desuden kan man i øvrigt med øvelse lave sund børnemad ret hurtigt - og i en snæver vending af og til simpelt hen give børnene kold mad om aftenen. Jeg tror, det er bedre at gå en tur med sin hund og sit barn og få snakket sammen end at se TV. Men ellers kan den halve time foran TV passende give mor og far tid til at lave mad.
Med konsekvens tænker jeg på. at både hunde og børn absolut trives bedst, hvis deres rettigheder og pligter er veldefineret og de samme dag efter dag. Fx skal hunden have et sovested, hvor den aldrig må forstyrres af børnene. men omvendt har den pligt til at være i et andet rum, når børnene spiser. Man kan faktisk tale om territorier, der skal respekteres. Fx er det sådan hos mig, at hundene har en del af stuen, entreen og mit soveværelse, Børnene har deres børneværelse. Køkkenet, spisestuen og resten af stuen er "fælleseje", hvor alle omgås i fordragelighed. Og så kommer vi til næste punkt, nemlig:
Opdragelse
Punkt 3 Opdragelse er jo et frygtelig umoderne ord i dag. Jeg har nu det fromme håb, at det snart bliver lidt mere moderne igen at opdrage både hunde og børn. Så kunne det være. at man snart igen kunne tage hunde og børn med sig overalt, ligesom det er normalt sydpå, hvor man ikke har alle de forbud og steder, hvor de er uvelkomne.
Både børn og hunde bliver meget mere trygge, hvis de bliver opdraget. Opdragelse har noget med kærlighed at gøre. Det er et sæt regler, man lærer sine børn og hunde, for at de bedst kan begå sig. Men opdragelsen må selvfølgelig ikke være så hård, at selvstændigheden og spontaniteten tager skade. Den mangel på opdragelse, der i dag er ganske almindelig. og som netop bunder i en dyb angst for at hæmme individet, skyldes uden tvivl, at det var den fejl, man gjorde for tyve år siden. Nu går man i den anden grøft. Men hunde og børn oplever denne mangel på opdragelse som ligegyldighed og manglende kærlighed - og de får ofte sværere ved at lære at begå sig.
.
Børn køber/ejer selvfølgelig ikke dyr
Punkt 4. Børn ejer pelsbamser og tøjhunde. Det er de voksne, der kan købe og eje dyr, som børnene så forhåbentlig kan have glæde og fornøjelse af
Har vi helt glemt i vor kyniske tid, at vi taler om levende skabninger - og ikke om ting eller Legetøj? Hverken en undulat eller et marsvin kan »lillepeter« på fem år eje. for han mister interessen. glemmer så at give dyrene vand eller taber marsvinet på gulvet. Det er fordi, vi i dag behandler vore børn. som om de var voksne, og giver dem alt for stort ansvar "lillepeter« får sikkert skældud. når han ikke gider passe sit marsvin efter en uge, og det er egentlig rigtig synd. For det kan vi voksne slet ikke forlange af ham i den alder. Han kan ikke tage det ansvar. og det skal han da heller ikke endnu - han er jo kun et barn. I dyreforretningen spurgte mor og far sikkert, om han nu vidste, hvad han gik ind til. Han svarede ja, for han ønskede sig så brændende det marsvin og vidste ikke rigtigt, hvad det indebar, men kunne mærke på mor og far, at han skulle sige ja. Mor og far har bare helt glemt, at han kun er fem år og ikke fjorten.
Hvis vi kommer for sent om morgenen, er det måske også Peters skyld af og til? Nej, det er det ikke. Vi fralægger os i dag ofte vort ansvar og lægger det over på børnene i en hel del tilfælde. Ansvar, som kun en voksen person kan have. Samtidig med. at vi behandler vore børn, som om de var næsten voksne, og forventer, at de skal kunne forstå indviklede ting, glemmer vi som sagt også i nogen grad at opdrage dem. Derfor går det galt.
Økonomi og tid
Punkt 5: Det er dyrt at have hund. Man har absolut ingen garanti for. at den ikke pludselig bliver syg, måske i længere tid med tyngende dyrlægeudgifter til følge. Det glemmer mange tilsyneladende. Og i en børnefamilie er budgettet ofte i forvejen lidt stramt. Det er en god ide at tegne en hundesygeforsikring for hunden.
Børn er også dyre, og de bliver normalt ikke billigere med alderen.
Begge parter kræver masser og atter masser af tid. Det er en god ting at være klar over dette, inden man planlægger en familie med både hund og børn.
De største glæder
Til sidst er der blot at sige, at de ting her i livet, der kræver noget af en, ofte også er de ting, der giver os de største og bedste glæder.
Selv er jeg enlig mor til Sofie på 5 år - Frits på 12 måneder - 2 hunde, en irsk setter og en gravhund, samt to pragtfulde katte. Alle elsker faktisk alle, og det er altså rigtigt! Jeg har aldrig nogensinde oplevet problemer mellem mine børn og hundene. Selv den lille fyr på 12 måneder er fantastisk populær hos hundene, Specielt gravhunden elsker ham højt. Hvis jeg siger nej til drengen, rører han ikke hundene. Det kan børn lære fra 10 måneders alderen - det kunne pigen også.
Men jeg siger ikke, at det altid er lige let! Jeg keder mig aldrig men nyder min familie i fulde drag - og er slet ikke ved at blive slidt op af den,
Jeg tror, at det går så godt, fordi jeg går meget ind for planlægning, timing, opdragelse, kærlighed og
trivsel.
Husk!
- At både barn og hund er forældrenes ansvar.
- At barn og hund ikke altid er en god kombination.
- At barnet aldrig må gå hen til en hund, der spiser - eller forstyrre en hund, der sover.
- At barnet ikke må bruge hunden som legetøj.
- At barnet aldrig må drille en hund.
- At barnet ikke må lege vildt med en hund.
- At barnet ikke skal gå hen til en fremmed hund.
- At barnet ikke må gøres bange for hunde.
- At små børn og hunde aldrig må være alene sammen - og slet ikke i bilen, hvor pladsen er snæver.
- At mange hunde har uheldige erfaringer med børn og reagerer derefter.
- At læse Dyrefondets pjece "skal - skal ikke ... have hund ?", før hunden anskaffes |